skip to Main Content

Erik Heide

Foto: Preben Heide

Hædersprismodtager 1972
Erik Heide
Billedhugger

Links

Erik Heide (1934) er autodidakt billedhugger med et meget aktivt og livslangt virke.

Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi fra 1951 til 1954 under maler Kræsten Iversen, samt og på den grafiske skole i 1957, men har udelukkende arbejdet som billedhugger siden da.

Erik Heide er den mest væsentlige bidragsyder til den religiøse kunst i Danmark, set med nutidige øjne.

Han har udarbejdet den totale udsmykning af en række nye kirker og hans enkle og moderne udtryk kan opleves på altertavler og krucifikser i mange både nye og gamle kirker landet over.

Hans materialer er ofte grove og enkle – primært støbejern og granit, men også træ og bronze.

Man kan finde Erik Heides skulpturer i offentligheden overalt i landet. Hans skulpturer tager ofte form af enkle dyreformer såsom fugle og fuglevinger, ligeledes primært i støbejern og granit.

Erik Heide har varetaget mange betydningsfulde poster indenfor kulturlivet – han har bl.a. siddet i bestyrelsen for Thorvaldsens Museum i 20 år og var i 1971-74 i Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg.

Eksempler på værker

Vor Frelsers Kirke, Horsens. Alterudsmykning og alterbord udført i aluminium, forgyldt bronze og granit. 2016. Foto Preben Heide

Vinger. Støbejern og granit opstillet ved Skamlingvejen i Kolding. 1983. Foto: Preben Heide

Gravsted. Gravminde over Kong Frederik IX og Dronning Ingrid ved Roskilde Domkirke. 1985 og 2000. Foto Preben Heide.

Fuglebrønd. Vandkunst på Strøget i Aarhus. Tre brøndringe af granit, fugl støbt i jern, kugle af forgyldt messing. Opstillet 1973. Foto: Preben Heide.

Back To Top