Teaterprojekt: Anne Marie Carl-Nielsen og Camille Claudel

Det er januar 2026 og Lotte Andersen sidder i paris og arbejder på et nyt manus.

Dramatiker og skuespiller Lotte Andersen og forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen har modtaget støtte fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat til research og udvikling af manuskriptet til en teaterforestilling med arbejdstitlen ”Camille og Marie”.

I forestillingen sættes billedhuggerne Anne Marie Carl-Nielsen og Camille Claudel i kunstnerisk dialog på tværs af tid og skæbne.

”Der er ikke noget, der tyder på, at de to mødte hinanden i virkeligheden, men det er vel nærmest usandsynligt, at de ikke kendte til hinanden, for deres veje krydsedes flere gange i Paris, bl.a. i Auguste Rodins atelier i 1891.”

“Om de mødtes eller ej, er nu ikke så vigtigt for mig, for jeg er mere interesseret i at forestille mig et møde og bruge dem og deres skelsættende kunst og livsbaner til at kigge på de forhold, der gjorde sig gældende for kvindelige billedkunstnere i de år.”
– Lotte Andersen

Begge var pionerer i deres fag, men deres skæbner skulle vise sig at blive meget forskellige.

I teaterprojektet beskrives valget af de to kunstnere således:

Anne Marie Carl-Nielsen skabte store naturalistiske monumenter såvel som små livfulde dyrestatuetter og portrætbuster.

Trods ægteskab og familiestiftelse lykkedes det hende at skabe sig en imponerende international karriere, og hun styrede sit hverv med fast hånd og syntes aldrig at nære tvivl om værdien af sin kunstnerrolle. Anne Marie Carl-Nielsen blev ved med at forme frem til sin død.

Camille Claudel skildrede nøgne og ligeværdige skikkelser, fastfrosne øjebliksbilleder af ømhed og overgivelse, der synes at række svimmelt ud mod beskueren.

Skønt hendes værker blev antaget på prestigefyldte censurerede udstillinger, blev hendes mentale helbred stadig dårligere, indtil hun i et anfald af paranoia ødelagde de fleste af sine værker og efterfølgende tilbragte de sidste fyrre år af sit liv spærret inde på en sindssygeanstalt.

At etablere en samtale mellem de to kunstnere vil kunne fremhæve særlige aspekter af begges værk, afdække vilkårene for den marginaliserede kunstner og belyse den bestandige dialog med både materialet og den uundgåelige omverden.

Håbet med forestillingen er at dette fiktive møde kan vække genklang og eftertanke hos et moderne internationalt publikum.

”Camille og Marie stod i forreste række, da århundreders mandlig dominans blev brudt inden for billedkunsten, og det er min store drøm at finde en måde at udfolde og sætte deres forskellige erfaringer i scene. Det gik ikke stille for sig, og mange led mentalt, fysisk og økonomisk. Marie og Camille var meget forskellige, og så meget desto nemmere er det at få dem til at ville hinanden noget, og det er vigtigt på en teaterscene. For ja, min tekst er et manuskript, og tanken er at vække de to til live på teaterscenen.”
– Lotte Andersen.

Skal kunsten spejle, åbne døre eller udfordre? Hvem ejer ideen om et værk? Hvad stiller man op med patriarkatets magt?

I kunstnernes fodspor – skriveophold i Paris

Grundstenene til forestillingen er blevet bygget via brevudveksling – hvor Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet som Camille Claudel og Lotte Andersen som Anne Marie Carl-Nielsen.

Manuskriptet bliver til under et skriveophold i Statens legatbolig i Paris, hvor Lotte Andersen går i kunstnernes fodspor for at opleve de steder, kunstnerne havde deres gang, og for naturligvis at opleve Camille Claudels værker på nært hold.

”Jeg gav mig med det samme til at forudbestille de museumsbesøg, som jeg vidste var vigtige: Camille Claudel-museet i Nogent-sur-Seine, Rodin-museet samt Musée d’Orsay og Louvre.”

“Jeg læser og skriver fra morgenstunden til kl. ca. 2, hvor jeg begiver mig ud på en lang vandretur rundt i byen. Jeg handler bøger, læser kunstlitteratur på Nationalbiblioteket Richelieu med adgang for alle i den flotte Salle Ovale, og en dag ved et tilfælde fandt jeg ud af, at jeg bor tæt på Quai de Bourbon, hvor Camille Claudel boede lige indtil hun blev indlagt på et psykiatrisk hospital med alvorlige paranoide vrangforestillinger. Jeg har købt kunstbøger og bøger med Camille Claudels brevvekslinger, hvor jeg får et førstehåndsindtryk af hendes usædvanlige og sprudlende personlighed.”

”Det er nu lykkedes mig at se så meget af Camille Claudels kunst som muligt og samtidig arbejde på min idé med arbejdstitlen Camille og Marie – nogle gange skal man være to om at åbne en dør.”

”Og så er det naturligvis altid en stor fornøjelse at åbne Anne Marie Carl-Nielsens dagbøger og breve, som altid smelter mit hjerte, leverer nye forståelseslag og sætter fantasien i gang. Jeg får naturligvis også tid til at smage på den gode franske mad og vin.”

Det var alt herfra – med stor tak for legatet.”
– Lotte Andersen.